De Tre Musikanter

F F F C7 Den ene spilled' banjo, den anden mandolin, C7 C7 C7 F den tredie af harmonikassen trak så sære hvin. F F7 Bb Bb F Når de gik hen ad vej - en, de standsed' ved hver gård F F Gm C7 F og spillede de viser, der til pigehjerter går F F F C7 For ham der spilled' banjo var sort af hud og hår, C7 C7 C7 F hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år. F F7 Bb Bb F Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionær, F F Gm C7 F og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver. F F F C7 Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin, C7 C7 C7 F var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin. F F7 Bb Bb F Hans fader var en greve, hans mor en tatermær, F F Gm C7 F og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver. F F F C7 Den tredie, ham der hev i trækharmonika, C7 C7 C7 F han havde seksten fædre fra sin allerførste dag, F F7 Bb Bb F og skønt de alle seksten ret nægted' hver især, F F Gm C7 F ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver. F F F C7 Så spillede de trende for godtfolk rundt om land, C7 C7 C7 F de spillede for kvinder og de spillede for mand, F F7 Bb Bb F men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær, F F Gm C7 F men der var én de elskede tilsammen hver især. F F F C7 Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolin C7 C7 C7 F og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin. F F7 Bb Bb F Når de kom til en by, hvor hun var, de havde kær, F F Gm C7 F de blev der trende nætter, det var lige en til hver. F F F C7 Så skete det de tider, hvor vårens blomster gror, C7 C7 C7 F ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor. F F7 Bb Bb F En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær F F Gm C7 F han fik de instrumenter, som de spilled' hver især. F F F C7 Så spilled' han på banjo, så flot på mandolin C7 C7 C7 F og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin. F F7 Bb Bb F Han døde mæt af alder, og visen er forbi F F Gm C7 F om tre små musikanter, der blev et musikgeni.