Luth Og Fløjte

Vers 1 D A Der var engang to mennesker: En pige, en student D Som sad på hvert sit værelse med hvert sit instrument A Sammenspil er livets højde, men her var intet budt D Han sad ensom med sin fløjte, hun ensom med sin luth Vers 2 D A Så var det så en aften, de fulgtes fra koncert D Og snakked' luth og fløjte, hvor hver jo var ekspert A Tænk, ud af munden røg det på dem begge to til slut: D "Har De lyst så prøv min fløjte?", "Ja tak, så prøv min luth" Vers 3 D A Altså gik de med hinanden op til den enes kvist D Og bytted' instrumenter og straks fik spillet gnist A Glade toner hørtes føjte - akkorder sprang badut D Da hun spilled på hans fløjte, og han på hendes luth Vers 4 D A Det blev til flere dacapo'er, og hver nat som tiden gik D Men pissesure naboer fik nok af den musik A De sagde, "Fy, oh fy, oh føj, det sku' faktisk vær' forbudt" D At hun spiller på hans fløjte, og han på hendes luth Vers 5 D A Men hvad betyd'r kritikken for en ægte spillemand? D Når blot han har musikken og kys og kildevand A Selv en hård og tør beskøjte ka' smage kommilfut D Bare hun spiller på hans fløjte, og han på hendes luth A D Bare hun spiller på hans fløjte, og han på hendes luth A D Når hun spiller på hans fløjte, og han på hendes luth