Den Gamle Skærslibers Forårssang

D G Nu lokker atter de lange Veje A7 D og jeg har flikket de gamle sko D G Og jeg har skåret en skøn skalmeje A7 D Bag pile dammen i Holstrebro G D Jeg går fra Skagen, med kurs mod Fakse Em A Og glemt er vinterens sult og nød. D G Jeg sliber knive, jeg sliber sakse A7 D Jeg sliber solskin og dagligt brød D G Hvor er min ungdom? jeg ved det Næppe A7 D Hvor var den skøn Jeg var fri og løs. D G Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe A7 D Jeg sov hos landsbyens bedste tøs G D Med hende var det en fryd at bakse Em A Thi vårens duft var i hendes skød. D G Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse A7 D Men sleb dog solskin og dagligt brød D G Jeg er jo bare en skør skærsliber A7 D Foruden hjem, og foruden ro. D G Jeg var kun rakker og hundeklipper A7 D Og bonden skænkede’ for mig sin Lo G D Han var så selvsikker, thi hans akse Em A Var plantet støt i et stort fad grød D G Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse A7 D Jeg sleb dog solskin og dagligt brød D G Dengang var brændevin, hver mands eje A7 D Thi den var billig, og den var ram. D G Men malurt duftede’,langs alle veje A7 D Og gav kulør til en fusel dram. G D Åh, soldebrødre, åh lurifakse Em A I drak jer tumbet’ fra vid og sans. D G Men jeg sleb knive, Og jeg sleb sakse A7 D Og plukkede malurt omkring Sankt Hans. D G Og endnu venter, de lange veje A7 D Med morgenkulden ,med middagsglød. D G Min slibesten kan forsat dreje A7 D Og holde næsen forsvarlig rød G D Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse Em A Og glemt er vinterens sult og nød. D G Jeg sliber knive, jeg sliber sakse A7 D Jeg sliber solskin og dagligt brød